Universalstrækket – Supta Matsyendrasana
Universalstrækket er et af de mest populære yogastræk jeg kender. Jeg bruger det meget ofte i min undervisning, som regel som den sidste øvelse inden afspænding.
Universalstrækket givet et godt stræk til dine lårmuskler og afspænder din rygsøjle. Øvelsen kan desuden virke lindrende på rygsmerter. Øvelsen kan med fordel laves liggende i sengen før du skal sove eller som det første inden du står op.
Kom ind i universalstrækket
- Start med at ligge fladt på ryggen
- Bøj nu dit højre ben og placer din højre fod ovenpå venstre knæ
- Løft dine hofter og kom op og lig på venstre balle
- Grib fat om højre knæ med venstre hånd og lad knæet synke mod gulvet
- Tag nu en dyb indånding og løft højre arm op og bagud på udåndingen
- Drej ansigtet mod højre og kig efter din hånd
- Tag nogle dybe ind- og udåndinger
- Forsøg hele tiden at sende højre skulder og knæ længere mod gulvet
- Hold stillingen i 5-10 vejrtrækninger, meget gerne længere
- Udfør stillingen til modsatte side